Lovende takter i Pokalkamp...

15. marts 2023

Lovende takter i Pokalkamp...

Otterup HK 1. hold 2022 - 2023

620 tilskuere så mandag aften en lovende præstation af OHK`s vikinger i pokalkampen mod GOG forud for de afgørende kampe om overlevelse i 1. division.


GOG havde valgt at lade ”verdensmestrene” Lukas Jørgensen og Simon Pytlich få en fridag fra jobbet efter weekendens kampe mod Tyskland.


Det gav mere spilletid til bl.a. venstrebacken Nikolaj Pedersen samt den fysisk stærke stregspiller Henrik Jakobsen.


Begge leverede overbevisende præstationer og Nicolaj Pedersen blev endvidere kampens topscorer med 10 flotte scoringer.


Kampen startede ud i et hæsblæsende tempo og på kun 12 minutter havde gæsterne bragt sig i front 12-4. Felgreen var nødsaget til at trykke på den grønne Time-Out knap.


Der blev justeret lidt i forsvar/angreb og herefter kom vikingerne tilbage i kampen og fik bl.a. reduceret på et flot vip fra Mads Fischer til Kristian Larsen, der kvitterede med en flot scoring.


Fischer – vikingernes bedste mand på dagen, fik tempoet skruet i vejret og bidrog selv med flere flotte scoringer.

Pausestilling 21-12 til GOG.


Vikingernes gode takter fortsatte efter pausen og blev fortjent honoreret af det talstærke publikum, der skabte den rette pokalstemning og som tydeligt passede Felgreens tropper.


GOG benyttede også lejligheden til at afprøve nogle af de mange talenter, som klubben til stadighed leverer. Det skal dog ikke nedgøre den flotte præstation, som de lokale helte viste og som lover godt forud for den vigtige kamp fredag aften, hvor Team Sydhavsøerne gæster Nordfyn.


GOG videre i SANTANDER CUP efter en sejr på 36-27.


Tilbage er kun at sige – KOM I HALLEN FREDAG AFTEN KL. 19.30 OG HJÆLP VIKINGERNE TIL EN SEJR OVER TEAM SYDHAVSØERNE.


-tofte



Af Henrik Svensson 10. september 2026
En weekend fyldt med håndbold, hygge og sociale aktiviteter på tværs af køn og alle årgange. U11-u17 deltager fra lørdag kl 10 til søndag kl 14. U 7-u9 deltager fra søndag kl 9 til søndag kl 14. Praktisk: U11-u17 vil få frokost + aftensmad lørdag samt morgenmad + frokost søndag. U11-u17 skal overnatte i hallen fra lørdag til søndag. Så pak madras, dyne og sovebamse U7-9 vil få frokost søndag. Tilmelding herunder
Af Henrik Svensson 6. september 2026
Torsdag den 17. September