GÅR EFTER 6. SEJR I STREG...

24. marts 2022

Vikingerne tørster efter at komme i kamp igen efter 14 dages pause og lørdag går det så løs igen.



Den østjyske Odder tager turen over Lillebælt i et forsøg på at indtage den nordfynske slette. Østjyderne kommer fulde af selvtillid efter en frisk sejr over Ajax København. En sejr der først kom i hus i kampens allersidste sekund. Sejren skal endvidere ses i lyset af at holdet er uden deres suveræne topscorer Rasmus Larsen, der er ude med en brækket tommelfinger.


Vikingerne har de seneste sæsoner haft et godt tag på Odder og vandt da også en sikker sejr tidligere på sæsonen i Odder Spectrum, så favoritværdigheden ligger på de gulblusede.


Hærfører Jacob Felgreen må dog følge slaget på afstand, da han efter sidste kamps røde/blå kort har fået en spilledags karantæne. Det bliver derfor Thomas Christensen der overtager rorpinden og skal forsøge at styre vikingebåden først over målstregen til holdets 6. sejr i streg.


Forud for kampen afholder OHK en reception for klubbens formand Henrik Nielsen der fylder 60 år. Receptionen starter kl. 13.30 og afholdes i Otterup Idrætscenters Multihal. Efter receptionen er der gratis adgang til kampen mellem OHK og Odder.


-tofte

Af Jeppe Kok 21. marts 2026
Der var dømt blomsterhav inden kampstart mod Kerteminde HK, da hele seks spillere og stabsmedlemmer var med i deres sidste hjemmekamp for Otterup HK. Med en sikker sejr er vi fortsat med i oprykningsræset frem mod allersidste spillerunde, hvor hele tre ud af seks hold har mulighed for at sikre sig billetten til 1. div
Af Jeppe Kok 21. marts 2026
Jeppe Larsen er desværre fortid i klubben efter denne sæson, efter han har valgt at trække stikket efter fem sæsoner i den gule vikingedragt. Dermed følger han i fodsporet på Simon Lindved som også har meldt sit stop efter ligeledes fem sæsoner. Simon og Jeppe vil modtage en anerkendelse inden dagens opgør mod Kerteminde HK for deres store indsats i fem sæsoner for klubben.