Velkommen - Frederik Gynther

6. august 2026

Frederik Gynther skifter sin trygge tilværelse i Odense ud, og åbner sin seniorkarriere i Otterup HK, hvor den unge og fysisk stærke stregspiller skal udvikle sig i konkurrence med vores i forvejen tre rutinerede divisionsspillere på stregspilspositionen.


Over sommertræningen har vi haft besøg af den unge stregspiller Frederik Gynther, og det er nu også lykkedes at overbevise ham om at trække i den gule vikingedragt i den kommende sæson.


Frederik Gynther kommer fra HC Odense, hvor han spillede sine sidste ungdomsår efter et efterskoleophold på Glamsdalen. Nu starter Frederik sin seniorkarriere, og her har han valgt at søge nordpå i jagten på udvikling. Her får han i hvert fald masser af dygtige sparringspartnere i vores i forvejen stærkt besatte trup på stregpositionen, hvor han bliver holdkammerat med de rutinerede divisionsspillere Casper Dohn, Søren Sell og Lars Froholdt.


På trods af Frederiks unge alder er det en stregspiller med stor fysik, der tiltræder truppen. Netop fysikken er uden tvivl hans største våben – både på stregen og i det defensive arbejde.


Frederik startede sin håndboldkarriere i DHG Odense, inden han som nævnt tog på efterskole. Efterfølgende sluttede han som nævnt sine ungdomsår af i Dalumhallerne og HC Odense.


Frederik er også selv bevidst om sin rolle på holdet, og ifølge ham selv er det vigtigste at udvikle sig – både som håndboldspiller og som menneske – samt at suge al den erfaring og rutine til sig, som hans konkurrenter på stregen besidder


"

Jeg søgte nye udfordringer efter mange år i mit trygge miljø i Dalum, og det ledte mig til Otterup. Jeg kommer dog stadig til et trygt miljø, hvor jeg allerede kender en del af både spillerne og trænerne fra min tid i DHG Odense og HC Odense. Derfor ved jeg også, hvilket stærkt træningsmiljø der venter mig her i Otterup, omgivet af gode mennesker. Alt i alt ser jeg klubben som det helt rigtige sted for min videre udvikling.


I Otterup er der mange rigtig dygtige stregspillere, men min vigtigste opgave som førsteårs senior er at udvikle mig som spiller. Jeg skal lære så meget som muligt af dem og suge al den viden til mig, jeg kan. Derefter handler det om at gribe de chancer, der kommer min vej, i en lang, men også spændende sæson, som står for døren.


Jeg kommer i hvert fald med en masse energi, gejst og fight – og jeg er ikke bange for at bruge min fysik, hverken til træning eller i kamp!


Også cheftræner Daniel Ludo glæder sig over igen at skulle arbejde sammen med Frederik i sine første seniorår.


"

Jeg har tidligere haft fornøjelse af Frederik i min tid i Odense, så jeg ved hvad Frederik står for, og han passer fremragende ind i Otterup HK.


I første omgang bliver det i en rolle hvor han skal suge til sig fra vores i forvejen stærke stregspillere, og på sigt skal han vise at det er ham der skal have minutterne på banen.


Velkommen til OHK, Gynther!

Af Jeppe Kok 21. august 2026
Otterup HK var med langt ind i pokalbraget mod Grindsted GIF, men et voldsomt målscoringsdyk i anden halvleg sendte drømmene om 1/8-finalen i gruset. Nu venter der en måneds træning inden sæsonen starter, hvor holdet endnu en gang vil blande sig i toppen af rækken.
Af Jeppe Kok 10. august 2026
En gammel kending er tilbage i den gule Otterup HK-trøje efter et års skadesfravær. 25-årige Rasmus Mose skifter rollen som kiropraktor ud med rollen som spiller, når han efter et års håndboldpause igen trækker den gule trøje over hovedet – en pause, der ifølge ham selv har gjort rigtig godt for kroppen.