HÅNDBOLD - NU MED TILSKUERE IGEN

12. januar 2022

TIRSDAG KL. 19.30 fløjtes der igen op til 1. divisionshåndbold, når OHK`s stolte vikinger får besøg af vendelboerne fra ES Vendsyssel.

Coronaen stoppede turneringen op til jul inden OHK havde fået afviklet de to kampe mod Vendsyssel og lokalopgøret mod HC Odense. Begge disse kampe skal spilles senest 1. februar og betyder derfor et tæt pakket program med 4 kampe på 14 dage.

Onsdag blev der åbnet op for, at der må lukkes tilskuere ind til kampene igen. OHK har et trofast og engageret hjemmepublikum, som ofte har vist sig som den 8. mand. Vikingerne appellerer derfor til, at publikum vender talstærkt tilbage tirsdag aften og giver holdet den opbakning der skal til at OHK sikrer sig 2 meget vigtige point mod Vendsyssel.

Sidst de to hold tørnede sammen nordenfjords, blev det til et overraskende nederlag og dette skal selvfølgelig revancheres tirsdag aften på hjemmebane.

Derfor en STOR OPFORDRING til at møde frem på tirsdag og give OHK`s vikinger den fortjente opbakning.

Publikum skal fremvise gyldigt coronapas og skal bære mundbind indtil de sidder på deres pladser.

-tofte


Af Jeppe Kok • 30. oktober 2026
Lykken - eller nærmere "Lycken" var desværre ikke med os fredag aften i Rise Sparekasse Forum. Trods en flot fight og hele 16 scoringer fra Jacob Lyck måtte herrerne se sig slået med 35-32 af Faaborg ØH efter en svær start på anden halvleg. En fantastisk kulisse med masser af gule vikinger på lægterne kunne desværre ik
Af Henrik Svensson • 27. oktober 2026
Kun for U8 spillere