Blog Layout

Sandt nedrykningsdrama venter Lørdag...

apr. 02, 2023

Sandt nedrykningsdrama venter Lørdag...

Otterup HK 1. hold 2022 - 2023

De første store stæreflokke er ankommet og i Tøndermarsken kan man hver eftermiddag opleve ”Sort sol”.


”Sort sol” kunne det også blive for OHK`s hårdtprøvede vikinger, der søndag eftermiddag skulle have point med hjem fra ”Helvede i syd”, hvis ikke nedrykning til 2. division skulle blive en realitet.


Det var en flok særdeles tændte vikinger, der fra første dommerfløjt viste stor kampgejst. Godt anført af en stærkt spillende Kristian Larsen og i målet Kristian Ruben blev der lagt godt fra land og de to hold fulgtes ad til stillingen 6-6.


Herefter trak hjemmeholdet fra og bragte sig foran 11-7 i en periode hvor der blev brændt for mange oplagte chancer suppleret med unødvendige tekniske fejl.


Inden pausen fik vikingerne reduceret Tønders føring, som dog kunne gå til pause foran 13-11.

På 2 mål af Christopher Huus og en straffekastscoring af Simon Omme bragte de gulblusede foran 15-14 og nu var der tændt op for intensiteten. 


Herefter fulgtes de to hold ad med skiftende føringer, indtil OHK bragte sig foran 22-21 på en scoring af Mads Kildelund og med 4 minutter igen.


Der blev skruet op for intensiteten og både Kristian Larsen og Simon Omme måtte tage imod en udvisning. Et flækket øjenbryn til Kildelund – en straffekastredning af Kristian Ruben var nogle af de afgørende ingredienser, der var med til at sikre vikingerne en livgivende sejr på 24-23.


Topscorer blev Kristian Larsen med hele 9 scoringer.


Nu er der lagt op til et sandt nedrykningsdrama lørdag kl. 16.00


Vikingerne tager imod Skive, der kæmper for en plads i oprykningsspillet. Samtidig spiller vikingernes nærmeste konkurrent Odder hjemme mod Række Møller.


Point til vikingerne og en Rækker Mølle sejr i Odder sikrer OHK endnu en sæson i 1. division.


Vikingerne har brug for al den opbakning, der kan støves op på den nordfynske slette – så kære OHK-fans – drop havearbejdet et par timer lørdag eftermiddag og hjælp vikingerne til de nødvendige point.


-tofte


Af Henrik Svensson 20 Mar, 2024
Referat af pokalkamp 19/3 2024 mod Give HK
Af Henrik Svensson 28 Feb, 2024
Indbydelse til afslutning på sæsonen 2023/24
Share by: