Træningskampe inden sæsonstart for herrerne

4. august 2025

Herrerne tester formen af fem gange inden sæsonen starter, hvor der især venter stærk modstand øst for Storebælt. De sidste to træningskampe spilles på hjemmebane, så du har mulighed for at se herrerne i aktion inden det bliver alvor

Herrerne vender tilbage til træningsbanen i morgen, hvor alle sejl sættes mod sæsonstarten fredag den 26. september mod GOG Håndbold 2.


Udover en masse træninger, så er der også blevet planlagt fem træningskampe, hvor holdet for alvor kan teste formen mod fem meget stærke mandskaber.


Første test er på papiret også den klart sværeste. Torsdag den 26. august møder holdet Team Sydhavsøerne  fra 1. division på udebane. Et hold der havde en skuffende sæson i sidste sæson, hvor de meget atypisk endte som nummer 9, efter de altid plejer at blande sig blandt oprykningskandidaterne. Kampen er hjemmeholdets sidste træningskamp inden sæsonstarten i 1. division, og vi må derfor formode at de kommer med alt hvad de har.

Kampen fløjtes op klokken 19:30 i Lollands Bank Arena i Maribo.


Lørdag den 30. august deltager vi i en miniturnering i Roskilde Kongres- & Idrætscenter. Her møder vi de to sjællandske mandskaber Roskilde Håndbold og Nordsjælland Håndbold 2.

Første kamp er mod Nordsjælland Håndbolds ligareserver. Et hold der i sidste sæson endte som nummer 3 i den sjællandske 2. division.

Derefter møder vi hjemmeholdet Roskilde Håndbold, som i sidste sæson rykkede ned fra 1. division. I 2. division vil de igen i år være blandt de store favoritter til at rykke op i 1. division igen fra den østlige egn af Danmark.

Kampene fløjtes op henholdsvist klokken 10:00 og 13:00.


Torsdag den 4. september møder vi et velkendt mandskab fra Kerteminde HK  på hjemmebane. Et hold vi mødte i en træningskamp kort inden sommerferien, hvor vi vandt 27-25 på udebane i en kamp hvor vi var presset det meste af kampen. Kerteminde HK er oprykker fra 3. division, og det er et hold vi også skal møde i første halvsæson af 2. division. Kampen spilles som nævnt i Otterup Idrætscenter klokken 19:45.


Sidste test inden sæsonstarten er søndag den 14. september. Her møder vi Køge Håndbold fra 2. division på hjemmebane. Køge har tidligere været i 1. division af flere omgange, og de går igen i år benhårdt efter at udfordre blandt andet Roskilde Håndbold i kampen om oprykning til 1. division. I seneste sæson endte de da også på andenpladsen i rækken.

Kampen spilles i Otterup Idrætscenter klokken 14:00.

Af Jeppe Kok 25. juli 2025
Sæt allerede nu X i kalenderen nu på disse fem dage, hvor 2. divisionsherrerne spiller hjemme i Otterup Idrætscenter i 1. halvsæson.
Af Henrik Svensson 15. april 2025
Sæsonafslutning for U13