Skou leverede en “Skou” af redninger...

17. oktober 2021
Skou leverede en “Skou” af redninger...

Både AJAX København og OHK`s gæve vikinger har ikke fået den start på sæsonen, som man havde håbet på. Derfor var lørdagens kamp enorm vigtig for begge parter for at undgå unødvendige panderynker.

Inden kampen gik i gang var der blomster og pæne ord til Andreas Pihl, der op til denne sæson skiftede fra OHK og til AJAX København.

Andreas Pihl

Hermed var vikingernes venlighed overfor gæsterne også overstået.

Med en kompakt forsvarsformation, havde AJAX svært ved at spille sig til målgivende chancer. Når de endelig kom til afslutning, leverede Frederik Skou en ”skou” af redninger og var kampens helt store profil. Uden tvivl hans bedste kamp for OHK.

Det første kvarter af kampen var jævnbyrdig, inden vikinger med nogle kraftige åretag lagde afstand til gæsterne fra den københavnske stenbro.

Pausestilling på 13-10 til OHK.

Efter pausen fortsatte de gulblusede de gode takter fra første halvleg og var på et tidspunkt foran 23-17 og to vigtige point kunne øjnes i det fjerne.

Alligevel blev publikum holdt på pinebænken i slutfasen, hvor AJAX fik reduceret til 26-24 med 3 minutter igen.

Den kendte vikingeånd var endnu engang fremherskende og styrmand Felgreen kunne se sin gule hær passere målstregen efter 60 minutters god fight og en sejr på 29-25.

Topscorer for OHK blev Jesper Chapion med 7 scoringer.

Jesper Chapion

Lørdag går turen til Jyllingehallen, hvor det gælder HØJ, der med Bo Spellerberg i spidsen kandiderer til at være med i oprykningskampen til Håndboldligaen.


-tofte

Af Jeppe Kok 21. marts 2026
Der var dømt blomsterhav inden kampstart mod Kerteminde HK, da hele seks spillere og stabsmedlemmer var med i deres sidste hjemmekamp for Otterup HK. Med en sikker sejr er vi fortsat med i oprykningsræset frem mod allersidste spillerunde, hvor hele tre ud af seks hold har mulighed for at sikre sig billetten til 1. div
Af Jeppe Kok 21. marts 2026
Jeppe Larsen er desværre fortid i klubben efter denne sæson, efter han har valgt at trække stikket efter fem sæsoner i den gule vikingedragt. Dermed følger han i fodsporet på Simon Lindved som også har meldt sit stop efter ligeledes fem sæsoner. Simon og Jeppe vil modtage en anerkendelse inden dagens opgør mod Kerteminde HK for deres store indsats i fem sæsoner for klubben.