Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

HEI 2019  
  (Arkivfoto fra HEI besøg i Otterup 2019.)

Endnu en gang havde vikingeflåden sat kursen mod den nordlige del af Århus for lørdag eftermiddag at møde HEI, der var placeret lige foran OHK.

Sidste weekend blev det til uafgjort mod Skovbakken, så dagens klare mål var en sejr i den lille intime Skæringhal.

For HEI står og falder meget med Nicolaj Schytt. Han lagde hårdt ud med mange fine indspil til Rokur Akralid og som kvitterde med sikre scoringer.

Bagud 2-3 måtte Daniel ”Ludo” tage en Time-Out.

Efterfølgende fik OHK udlignet til 5-5 for senere i kampen at komme bagud 10-8. Samtidig måtte Nicolaj Schytte udgå med noget der lignede en ankelskade.

Det benyttede vikingerne sig til at bringe sig for 11-10 efter at have været bagud 8-10.

Halvlegsføring på 14-13 til de gulblusede.

De 6 ”medrejsende” tilskuere kunne se tilbage på en 1. halvleg med en række tekniske fejl og hvor man flere gange kunne undre sig over, at der ikke blev forsøgt scoring i ”tomt mål” når hjemmeholdet mistede bolden i 7 mod 6-spillet.

Efter pausen bragte OHK sig foran 20-16 og på noget der lignede to vigtige point til OHK. Hjemmeholdet ville det dog anderledes og udnyttede kynisk de mange brændte chancer som vikingerne diskede op med.

På et tidspunkt håbede man på at lille vævre Casper Juhl skulle blive redningsmanden, da han var i afslutninger fra højre fløj. Desværre levede holdkammeraterne ikke helt op til hans standard og netop den manglende skarphed i afslutningerne blev afgørende for kampens slutresultat.

Ved stillingen 25-25 og med 18 sekunder tilbage er HEI i boldbesiddelse og ligger til at kunne afgøre kampen til deres fordel. Et boldtab i de døende sekunder sender Mats Krog afsted alene med hjemmeholdets målmand Alexander Kvist, der endnu en hiver en klasseredning ud af ærmet og kampen ender 25-25.

Stor skuffelse i vikingelejren der burde have medbragt 2 point til den nordfynske slette på en dag, hvor de brændte chancer stod i kø efter pausen.

Topscorer blev Mats Krog med 6 mål tæt forfulgt af Casper Juhl med 5 scoringer.

Næste lørdag gælder det nyoprykkerne fra Grindsted på hjemmebane i Otterup Idrætscenter. En kamp der fløjtes i gang kl. 14.30.

-tofte

 

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.