Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

odder 01

OHK`s Herrer har i de seneste 3 sæsoner pelset Odder på deres ellers stærke bastion i ”Fort Spectrum”. Faktisk kunne man i søndagens kampprogram læse, at ”OHK er efterhånden blevet vores onde ånd…”

Det var derfor en flok optimistiske pelsjæger, der søndag satte kursen mod det østjyske. 6 af jægerne var dog ukampdygtige, så der måtte kigges dybt i jagttasken for at få lagt den rigtige taktik.

Jagten på to point blev en spændende og intens oplevelse for både aktørerne og de godt 300 tilskuere.

OHK gik offensivt til opgaven og i store dele af kampen blev der spillet ”7 mod 6”, hvilket tydeligt ikke behagede hjemmeholdet. Når det gjaldt forsvars spillet, blev der også vist god aggressivitet mod de ellers fysisk stærke østjyder.

Det blev lille vævre Kristoffer Vestergaard der agerede playmaker og med sig på backpladserne havde han Mikel Christensen og Jesper Poulsen. Dette trekløver leverede en heroisk indsat og med 12 mål var de tre en vigtig faktor i den intense kamp.

De to fløje Mathias Jensen og Mats Krog var også meget træfsikre og nettede hele 14 gange.

I målet leverede Kristian Ruben Poulsen de nødvendige redninger og sammen med Alex Dûring Nielsen klarede de 4 af Odders 8 straffekast.

Når ovennævnte er fremhævet for deres indsats, så var det i bund og grund kollektivet der sejrede. Det er tidligere set, at når OHK er mest presset – i dag pga af de mange skader, så rykker hele holdet sammen i bussen og tror på og er tro mod egne evner.

Efter pausestilling 15-15 fortsatte jævnbyrdigheden efter pausen. Odder bragte sig foran 25-23 med 10 min igen og man kunne frygte, at OHK`s kræfter var ved at slippe op. Pelsjægerne fandt dog de sidste patroner frem og skød sig foran 29-27 med 2 min igen. En føring som holdt hjem til slutresultatet 31-29 og OHK kunne for 4. gang i streg ”pelse Odderen i egen hule”.

Topscorer blev Mathias Jensen med 8 mål.

Søndag gælder det sæsonens første hjemmekamp, når oprykningsfavoritterne fra TMS Ringsted gæster Otterup Idrætscenter.

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.