Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

Koege02

7 min. før startfløjt på eftermiddagens hjemmekamp mod Køge Håndbold forlod OHK`s herrer opvarmningen i hallen og løb mod omklædningsrummet – klar til indløb.

Måske skulle de lige have trukket opvarmningen et par minutter længere, for det lignede ikke et hold, der var ”klar til kamp”, da dommerparret Per Krabbe og Stefan Schmidt fløjtede kampen i gang kl. 15:00.

Det straffede gæsterne konsekvent og bragte sig foran 4-1 efter blot 4 minutter.

OHK`s angrebsspil var langsomt og stereotypt.

Hurtigt blev der kaldt på mere tempo fra udskiftningsbænken og lige så hurtigt var der udlignet til 4-4.

Herefter så OHK sig ikke tilbage og fremragende anført af en stærkt spillende målmand Frederik Skou Hansen i OHK-målet kørte hjemmeholdets velsmurte angrebsmaskine derud af og efter 30 minutter viste måltavlen 13-9 i OHK`s favør.

Med til historien hører 3 straffekastredninger af Frederik Skou i OHK-målet.

Efter pausen fortsatte OHK de gode takter og efter 10 minutter var de gule vikinger i front med 20-9 inden det lykkedes gæsterne at score det første mål efter pausen og reducere til 20-10. I den periode snuppede Frederik Skou sit 4. strafekast.

I forsvaret stod OHK`s hardnittere Mathias Hedegaard og Mads Koldelund solidt og gav ikke meget plads til gæsterne angrebsspillere.

I angrebet lynede lille vævre Kristoffer Vestergaard 4 gange og benyttede en hver mulighed i Køgeforsvaret til at vise sit potentiale.

Koege03

Magnus Frisk Jensen bombede på det nærmeste Køges målmand ud af målet med 6 meget flotte scoringer og blev da også sit holds topscorer.

Resten af kampen blev kørt hjem på cruise control og OHK kunne køre en forventet og fortjent sejr hjem på 32-21.

Inden holdet kan gå på julepause venter en sidste kamp næste lørdag i Skæringhallen mod formstærke HEI. En sejr her og OHK har mere end indfriet forventningerne i første halvsæson.

-tofte

 Koege01

 

Koege05

Koege04

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.