Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

3. SEJR I STREG...

Efter sejre i de to seneste kampe over topholdene HEI og Lemvig-Thyborøn ventede lørdag eftermiddag en helt anden modstander.

FIF placeret på rækkens sidsteplads med kun et enkelt point. Sådan en kamp kan ofte være en stor udfordring.

Eftermiddagens kamp blev ingen undtagelse.

OHK`s Børne- og Ungdomsafdeling havde arrangeret en FAN-tur til Frederiksberghallen for at støtte herrerne i deres kamp om endnu to point – og der blev så rigeligt brug for deres fantastiske støtte.

Kampen blev nemlig lige så svær, som man kunne have frygtet.

Gennem hele første halvleg fulgtes de hold ad, dog med OHK i front det meste af tiden og holdet kunne da også gå til pause foran 14-12.

Forventningen var nok, at OHK ville trække yderligere fra efter pausen. Det var et godt kæmpende hjemmehold dog ikke indstillet på.

Godt anført af Mathias Weirup – Casper Wager og en storspillende målmand i FIF-målet, fik OHK kamp til stregen.

Gennem det meste af 2. halvleg var OHK i front med 1-2 mål og da holdet var mest presset, trådte Andreas Thomsen i karakter og med 4 scoringer blev han en afgørende figur i det, der til sidst endte med en smal sejr på 25-24 og sejrssangen kunne for 3. gang i streg lyde fra en flok meget glade OHK-spillere.

De glemte dog ikke den helt fantastiske støtte de fik fra de omkring 50 medrejsende tilskuere, som skabte en nærmest hjemmebaneagtig stemning i Frederiksberghallen.

Topscorerværdigheden blev delt mellem Mikel Christensen – Mats Krog – Thomas Poulsen og Andreas Thomsen.

Spændende om stimen af sejre kan fortsætte næste søndag, når Team Sydhavsøerne gæster Otterup Hallen kl. 15.00

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.