Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

EN SKOU AF FLOTTE REDNINGER...

Efter sidste weekends sejr over Team Sydhavsøerne, skulle de gule vikinger på en længere rotur til det nordvestjyske – nærmere betegnet Skive.

Om det var den lange tur eller manglende parathed der gjorde, at skibonitterne hurtigt kom foran 5-1 var der ingen der havde svaret på. Et var dog sikkert – skibets fører Daniel Ludo måtte blæse til Time-Out.

Småjusteringer i angreb og forsvar bragte vikingerne tilbage i kampen og efter få minutter var der udlignet til 5-5.

Igen trak hjemmeholdet fra og kom i front med 4. Vikingeånden herskede stadig og ved pause var der reduceret til 12-11.

2. halvleg blev en yderst jævnbyrdig affære og ikke mindst de to målmænd i hver ende, spillede stærkt. Hos hjemmeholdet var det Mogens Brandbyge og hos vikingerne var det Frederik Skou Hansen, der var kommet ind efter 20 min og som resten af kampen var vikingernes stærkeste kort.

frederik skov

Med 9 min tilbage var Skive i front med 22-19 og det begyndte at ligne deres 4. sejr i træk.

Igen igen hersker der en helt speciel vikingeånd hos de gulblusede, der nægter at give op uden kamp til det sidste.

Faktisk var kampgejsten så intakt, at det lykkedes at komme i front 25-24 med 30 sekunder tilbage. Målet sat ind af Mats Gordon, der sikkert sendte sit 5. straffekast ind bag en sagesløs Skivemålmand.

THOE 2019 02

Det lykkedes dog hjemmeholdet, at få sat den rigtige angrebskombination op og udligningen til 25-25 faldt med 5 sekunder tilbage.

Da slutfløjtet lød gled vikingehjælmene lidt ned i panden på en flok slukørede vikinger, der var så tæt på fuld gevinst.

Efter lidt mjød var skuffelsen skyllet ned – hjælmene på plads igen og med vinden i ryggen blev kursen sat mod den nordfynske slette, hvor der venter et spændende opgør fredag aften kl. 20.00. Her kommer Nordsjælland Håndbold fra Kongernes Nordsjælland på besøg.

Hvem vinder fredagsbraget – bliver det de gæve nordfynske vikinger eller Kongerne fra Nordsjælland. Du kan være med til at hjælpe vikingerne på vej...

-tofte

 

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.