Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

OHK MANGLEDE SKARPHED...

Toender2020 2

Der skulle trækkes ekstra hårdt i årerne, da de nordfynske vikinger skulle forcere Lillebælt efter et resultatløst togt til Grindsted.

Ikke tidligere har OHK været på togt til denne jyske egn og optimismen var da også intakt, da kursen blev sat mod vest.

Straks fra start satte de gulblusede sig på begivenhederne og foran 5-1 efter 6 min var vestjyderne tvunget til at tage en Time-Out.

Hvad der blev sagt i ”fjendens lejr” vides ikke, men pludselig kom der mere gejst over oprykkerne og efter 20 min var der udlignet til 7-7.

På trods af gode angrebskombinationer og solidt forsvarsspil, var det Grindsted der kunne gå til rådsslagning efter 30 minutter foran 12-9.

Vikingerne kommer ud med en klar formodning om, at en eliminering af egne fejl ville kunne bringe dem tilbage i kampen.

De tekniske fejl fortsatte dog og skarpheden i afslutninger var langt under vanlig standard. Selv når man stod alene med deres bagerste mand på 7 meters afstand – måske bedre kendt i håndboldkredse som ”straffekast”, formåede man hele 4 gange at misbruge dette tilbud.

Vikingeånden herskede dog alligevel og der blev kæmpet ufortrødent videre. Det skulle dog i den sidste ende vise sig ikke at være nok. Et nederlag på 24-23 der virkede unødvendigt og gjorde turen tilbage over Lillebælt lidt træls.

Thomas Poulsen og Mats Krog nettede hver 5 gange.

Lørdag eftermiddag kl. 16 kommer der besøg fra de sydlige himmelstrøg, når Team Sydhavsøerne fulde af optimisme efter en sejr på 42-28 over HC Odense gæster Otterup Idrætscenter.

-tofte

 

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.