Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

ULVE JAGET PÅ FLUGT...

 

HCM02

Det var en flok sultne ulve, der søndag formiddag satte kursen fra den midtjyske hede mod den nordfynske slette, for at sikre sig et udbytte på 2 point i toppen af herrernes 1. division.

De blev dog mødt af en flok yderst kampberedte vikinger, der i dagene op til havde sat sig grundigt ind i ulvenes adfærd og taktiske snilde.

HC Midtjylland viste stor aggressivitet i deres forsvar og hele tiden blev OHK mødt af bidende tacklinger, der bevirkede mange spilstop og gjorde det svært for OHK at komme til afslutninger.

Samme problem havde gæsterne i deres angrebsspil og det blev derfor et målfattigt første kvarter hvor stillingen efter 15 min var 4-3 til OHK.

Midtvejs i 1. halvleg blev Christopher Huus sendt på banen og med 3 flotte scoringer kunne han bringe vikingerne i front med 10-7.

Det lykkedes dog ulvene at få reduceret denne føring, så OHK kunne gå til pause kun foran med 11-10.

Efter pausen fortsatte jævnbyrdigheden og det lignede mere og mere en kamp, der gå til hvad side det skulle være og efter 43 min. var OHK fortsat kun i front med et enkelt mål.

Ulveflokken blev mere og mere utålmodig og begyndte at stresse. Da de gulblusede vikinger samtidig udviste stor tålmodighed anført af storspillende Christoffer Vestergaard og tilbagekomne Jesper Chapion, der begge udviste stor taktisk snilde, bragte OHK sig i front 19-16 og det begyndte at ligne en afgørelse.

Afgørelsen kom da Christoffer Vestergaard med et frækt lop øgede til 20-16 og Kristian Ruben Poulsen i OHK-målet på det efterfølgende angreb leverede en ny stor redning.

Nu var ulveflokken for alvor såret og tappet for kræfter, alt imens vikingerne satte de sidste stød ind og sikrede en velfortjent sejr på 26-23.

Mest scorende blev Mats Krog med 6 og Christoffer Vestergaard med 5.

En gedigen holdindsats lagde grundpillen til den første sejr i det nye år og kan kampgejsten fortsætte, venter 2 point mere, når kursen næste søndag sættes mod Skæringhallen for at møde HEI.

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.