FLOT GENERALPRØVE FØR POKALKAMP...

OHK`s damer skulle søndag eftermiddag forsøge at revanchere sidste spillerundes overraskende nederlag til Tved, da midtfynske Risøhøj gæstede Otterup Idrætscenter.

Lad det være sagt med det samme – det blev en meget ensidig kamp, hvor OHK på det nærmeste tromlede midtfynboerne ned.

Med en halvlegsføring på 21-5 skulle man tro, at OHK trak lidt i bremsen i 2. halvleg, men det gav træner Poul Erik Jeppesen sine spillere lov til.

Det tempofyldte angrebsspil kombineret med solidt forsvarsspil fortsatte og da kampens dommerpar fløjtede af, viste måltavlen de imponerende cifre 44-17.

Vi vover pelsen at OHK aldrig tidligere har scoret så mange mål i en turneringskamp. Er det derimod tilfældet, hører vi meget gerne om det.

Sejren blev en flot generalprøve forud for tirsdagens pokalkamp mod 3.divisionsholdet fra Hårby. En kamp der starter kl. 19:30.

-tofte