Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

HØJ SPOLEREDE REKORD...

OHK`s herrer skulle fredag aften forsøge at fastholde rekorden som ubesejret på hjemmebane siden februar måned.

Aftenens modstander fra HØJ Elite har tidligere voldt OHK store problemer – med nederlag til følge. Fredag aften blev ingen undtagelse.

Gæsterne fra Ølstykke og omegn lagde hårdt ud godt anført af den tidligere Nordsjællandspiller Morten Slundt. Midtvejs i 1. halvleg var gæsterne foran med 10-5 og OHK havde store problemer med at spille sig igennem et meget solidt HØJ forsvar. Især de to HØJe forsvarsklipper Villads Jensen og Dorian Vallet stod solidt plantet i gæsternes forsvar.

HØJ kunne gå til pause for 12-9.

OHK har tidligere vist, at de har et godt fightergen og det fik de næsten 400 tilskuere også at se denne aften.

Med 10 minutter tilbage var HØJ-føringen reduceret til 2 mål og da Mikel Dalby to minutter før tid fik udlignet til 22-22 til stor jubel på tilskuerpladserne, lurede sejrsmuligheden stadig.

Desværre holdt gæsterne hovedet koldt i den spændende slutfase og sikrede sig sejren på 25-22 og to værdifulde point i en meget jævnbyrdig 1. division.

Topscorer for OHK blev Mats Gordon Krog med 4 scoringer.

Nu er nedtællingen gået i gang til onsdagens spændende lokalopgør mod HC Odense der spilles i Dalumhallen. Kampen fløjtes i gang kl. 19.30 og det vil nok være en god ide at komme i god tid, hvis man vil sikre sig en plads i den lille intime Dalumhal.

-tofte

Koege03

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.