Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

MÅLFEST I DOMKIRKEBYEN...

Tæt søndagstrafik på den sjællandske motorvej gjorde, at Deres ”udsendte” først nåede Bauhaus Arena i Roskilde 5 min ind i opgøret mellem oprykkerne fra Roskilde og OHK. Måltavlen viste da allerede 6-0 i OHK`s favør.

En føring som efter 10 minutter var udbygget til 10-2 på tempofyldt angrebsspil og giftigt contraspil.

De lignede en walk-over kamp for nordfynboerne, hvis ikke det lige var for de to Roskilde spillere lynhurtige playmaker Niclas Christiansen og den fysisk stærke venstre back Malthe Skytte. Disse to spillere voldte OHK-forsvaret store problemer og gang på gang kom de til målgivende afslutninger og ved halvlegens udløb, havde hjemmeholdet fået reduceret til 17-19 og kampen var igen helt åben.

OHK startede 2. halvleg op i højt tempo og efter 8 min var holdet foran 27-20. Ikke mindst på 3 mål i undertal efter udvisning af Mads Kildelund.

Hjemmeholdet fightede dog godt videre og vi skulle helt hen til 5 min før tid ved OHK føring på 34-27 før man kunne føle sig sikker på en OHK-sejr, der skulle vise sig at blive på 35-30.

At lukke 30 mål ind var en flot gestus til nyoprykkerne, men bør nok give anledning til lidt fokus på forsvarsspillet forud for fredagens kamp mod HØJ.

Topscorere i søndagens kamp blev Mathias Jensen med 9 scoringer og Kristoffer Vestergaard med 8 fuldtræffere. I målet leverede Kristian Ruben Poulsen endnu en gang en flot præstation og fik også sendt bolden 2 gange i et tomt Roskildemål.

-tofte

HEI 02

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.