Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

SNØRKLET HEI-WAY TIL SEJR...

Koege03

Efter en god start på sæsonen skulle OHK`s herrer i søndagens kamp forsøge at leve op til den favoritrollen, da gæsterne fra HEI Skæring besøgte Otterup Idrætscenter.

HEI var uden point efter de første 3 kampe. Overraskende for mange da Århusianerne, anført af træner Ryan Zinglersen ellers besidder et hold med mange kvaliteter.

Det var da også gæsterne, der kom bedst fra start og hurtigt bragte sig foran 2-0. OHK hang dog godt på og anført af en storspillende Mikel Dalby bragt sig foran 4-3.

HEI havde dog ikke tænkt sig at strække våben og holdet bragte sig i front 8-5 efter 17 min.

Kvalitetsmæssigt manglede kampen en del og OHK havde svært ved at spille sig til reelle chancer. Kristoffer Vestergaard fik med to scoringer udlignet til 9-9.

Jævnbyrdigheden fortsatte halvlegen ud og holdene kunne gå til pause med stillingen 12-12.

Efter pausen trak OHK lidt fra ved stillingen 15-14, hvor Kristian Ruben Poulsen klarede et straffekast samtidig med at OHK blev ramt af en 2 min. udvisning. Alligevel lykkedes det OHK at bringe sig på noget der lignede vinderkurs, da de kom i front med 19-16.

Endnu en gang viste gæsterne god kampgejst og fik udlignet til 20-20 med 6 min. igen. I den periode lavede OHK for mange tekniske fejl og brændte et par oplagte chancer.

De sidste 6 minutter blev en ren håndboldnydelse, hvor Ludo`s tropper satsede på 7 mod 6 i angrebet og da Kristoffer Vestergaard med et frækt vip til Mekel Dalby til 21-20 og efterfølgende endnu et vip – denne gang fra Mats Gordon til Vestergaard, der kvitterede med en flot scoring til 23-20, var kampen reelt lukket.

Slutresultat 25-21 på en dag hvor OHK måtte ud på en snørklet HEI-way før holdet kunne sætte endnu to point ind på kontoen.

Topscorere blev Mikel Dalby og Kristoffer Vestergaard med hver 7 scoringer.

Nu venter en meget lusket opgave næste søndag i Roskilde, som overraskende sejrede ude på Tønders frugtede hjemmebane.

-tofte

 

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.